Æblesirup - til lidt af det hele

Vidst du, at der i de danske haver hvert år produceres ca. 10 millioner kilo pærer og æbler, men kun at halvdelen bliver spist af mennesker? (Kilde: Landbrug & Fødevarer)

Forlæng levetiden på vores allesammens nationalfrugt og tag æblesmagen frem igen og igen - også udenfor sæson. Æblesirup kan bruges til drinks, til morgenmaden, til kager, til dressinger, og selvfølgelig pandekager, foruden så meget meget mere. Opskriften er udviklet i samarbejde med GRO SELV'eren Julie som også er en del af Sæsonmad, som også har udviklet en lækker æble-bolle opskrift udfra den æblepulp der er tilovers når man moster æbler. Mindre spild af mad, ja tak!



Det skal du bruge:


1 dl rørsukker

3 dl friskpresset æblemost

Eller ca. 100 gram æbler skåret i skiver med skræl og skrog og lidt vand

Evt. ekstra smag efter ønske: Kanel, chili, vanilje, solbær m.m.

1 gryde og evt. en skål og sigte




Sådan gør du:


Alt efter om du er til æblemost eller æblestykker, så skal du hælde det i en gryde. Vælger du most, så tilsætter du bare sukker og evt. ekstra smag, vælger du hele stykker skal de dækkes med vand, før du tilsætter sukker.


Kog det op i 30-40 min. Hold øje undervejs. Bruger du æblemost er den klar når konsistensen er tyk og sirupsagtig. Vælger du de hele stykker, skal du sørge for, at æblerne hele tiden er dækket med vand. Når de er gennemkogte, skal du tage dem op i en sigte med en skål under. Herefter maser du godt med en ske, så siruppen ender nede i skålen. Herefter koger du det op igen i gryden til det har den ønskede konsistens.


Nogle gange kan der komme lidt afskum fra juicen når den koges op, det kan fjernes undervejs med en ske for at få en mere jævn og pæn sirup.


Siruppen hældes på et rengjort glas (skoldet eller desinficeret med atamon) og kan opbevares i køleskabet.


Opskriften giver ca 1 dl sirup


Har du valgt metoden med hele æbler vil du have en æblemos tilbage, som kan bruges i bagværk, som marmelade eller også kan den spices op til en lækker chutney.


GRO SELV

Læderstræde 20

1201 København K

goddag@groselv.dk

CONCITO_logoArtboard 1@300x.png

En del af

Tuborgfondet-Logotype-Black-RGB.png

Støttet af

  • Facebook - Black Circle
  • Instagram - Black Circle