top of page
Ep-valg 2024

I GRO SELV bruger vi meget tid på at undersøge hvordan man handler grønnere. Vi ved, at vores handlinger, erfaringer og fællesskaber bidrager positivt til omstillingen, men vi ved også, at der er brug for politisk handling. Hvis du spørger os, så er en af de nemmeste former for klimahandling at bruge sin stemme grønt, og især når det kommer til EU-politik, hvor beslutningstagerne har indflydelse på ikke bare ét lands klimapolitik – men på 27 landes. Desværre er valgdeltagelsen til Europa-parlamentsvalget ikke særlig høj. Det kunne vi godt tænke os at komme til livs: Derfor har vi stillet vores kollegaer i EU-teamet nogle spørgsmål, der skal hjælpe os og forhåbentligt også dig, med at blive klogere på, hvorfor det er så vigtigt at stemme d. 9. juni, hvorfor din stemme rent faktisk betyder noget og hvorfor EU er så vigtig en spiller i den grønne omstilling.

Screenshot 2024-06-01 at 13.53.47.png
Spørgsmålene er besvaret af:

 

Lisa Laxholm

 

Praktikant, EU Programmet, CONCITO

Screenshot 2024-06-01 at 13.53.37.png
Nicolai Bech Kofoed

 

Konst. programchef, EU Programmet, CONCITO

Plante.gif
Plante.gif
Plante.gif
Plante.gif
Plante.gif
Johannes' 3 gode grunde til at stemme grønt
Screenshot 2024-06-01 at 14.22.23.png

Johannes Gammelgaard Bøttcher

Studentermedarbejder, EU Programmet, CONCITO

1. EU’s klimapolitik er meget ambitiøs og toneangivende i selv klimabevidste lande som Danmark.

EU prissætter allerede i dag langt størstedelen af Europas udledninger fra tung industri og kraftværker. Prisen har ligget på mellem 500 og 750 kr det sidste år. Fra og med 2027 vil hele 90% af unionens fossile udledninger være prissat. Derudover har EU gjort det forbudt at købe nye benzin- og dieselbiler fra 2035. Og når det gælder CO2-optag i skove og jorde, så stiller EU også høje krav som de individuelle medlemslande skal arbejde hårdt for at nå. I mange lande er det EU som bestemmer klimapolitikken, fx Polen og Ungarn, men selv i lande som Danmark bygger en stor del af vores klimapolitik på den lovgivning som kommer fra EU. Det er altså de klimapolitiske grundsten i mange Europæiske lande som der bl.a. skal stemmes om den 9. juni.

 

2. EU får mere modstand på klimapolitikken.

Over det sidste år har vi set et skift til mindre og mindre klimavenlige regeringer i flere af EU’s medlemsstater. Dertil kommer at parlamentet lige nu ser ud til at få en højredrejning, hvilket umiddelbart vil betyde, at der vil slækkes på klimapolitikken. Vi har dog i Danmark en stor indflydelse på EU’s klimapolitik relativt set til hvor lille et land vi er. De danskere som vi sender afsted til Europa Parlamentet, har også større indflydelse på politikken end den almene politiker i parlamentet. Det er derfor ekstra vigtigt, at vi får sendt nogle klimabevidste, grønne politikere til Bruxelles, når vi stemmer til juni. Din stemmer tæller også for mere til parlamentsvalget, da valgdeltagelsen er betydeligt lavere end ved vores nationale valg.

 

3.Der er store kampe i vente på den klimapolitiske slagmark.

Selvom EU’s seneste klimapolitiske tiltag har været banebrydende, så er vi selvfølgelig ikke i mål endnu. Lige nu er medlemslandene ved at tage stilling til EU’s 2040 klimamål, som Kommissionen har givet deres første forslag til. 2040 klimamålet skal skrives i den Europæiske klimalov, og parlamentet er, som altid, en central del af disse forhandlinger. Klimamålet afgør de helt store spillerammer for de næste 16 års klimapolitik, og det er altså derfor vigtigt, at vi har et grønt parlament i disse forhandlinger. Men klimakampen stopper selvfølgelig ikke hvor EU’s grænser slutter. Når verdens lande samles til de internationale klimaforhandlinger i forbindelse med COP, så er det ikke ubetydeligt, at en samlet koalition på 27 lande, kan komme og sige, at nu har vi altså lagt den politik der skal på plads for at vi bliver klimaneutrale. Det vil skabe en ny form for troværdighed, som de mindre grønne lande vil have sværere ved at ignorere.

1.        Hvad er Europa-Parlamentet egentligt for en institution?  

 

Europa-Parlamentet er en lovgivende institution, hvis medlemmer (MEPere) bliver valgt direkte af EU's borgere. Europa-Parlamentet varetager tre vigtige opgaver i klimapolitik. For det første er Europa-Parlamentet med til at udforme lovgivning sammen med Ministerrådet ved den almindelige lovgivningsprocedure. I den forbindelse kan MEPerne opnå indflydelse gennem udvalgsarbejde, hvor lovforslag bearbejdes og kompromiser indgås. For det andet er Europa-Parlamentet med til at overse og føre kontrol med udformningen af EU's budget. For det tredje kan MEPerne føre kontrol med EU’s øvrige institutioner, f.eks. ved at lægge pres på og rette kritik mod kommissærkandidater gennem høringer, når en ny Kommission skal godkendes.  

 

2.        Hvorfor er EU vigtig i klima- og miljøkampen?  Og hvad er kommet igennem siden sidst vi stemte?

 

Valget til Europa-Parlamentet i maj 2019 fik grønt momentum, og i december 2019 præsenterede Kommissionen en ambitiøs reformpakke under navnet European Green Deal. Med den europæiske klimalov, der trådte i kraft i 2021, forpligter EU sig til en reduktion af drivhusgasemissioner på 55 % i 2030 og klimaneutralitet inden 2050. Andre tiltag som er blevet godkendt af Europa-Parlamentet, inkluderer udvidelsen af Emissionshandelssystemet (ETS) til at omfatte yderligere forurenende sektorer som shipping, samt oprettelse af et yderligere kvotehandelssystem for vejtransport og bygninger, der understøtter klimahandling i de to væsentlige sektorer. Endelig har Europa-Parlamentet godkendt afgifter på import fra forurenende industrier uden for EU for at fremme mere bæredygtig handel.  

 

3.        Hvorfor er det vigtigt at stemme grønt til EP-valget? 

 

Europa-Parlamentet er altså en nøgleaktør i EU's klima- og miljøpolitik, og Parlamentet har i mange tilfælde trukket ambitionerne op. At stemme grønt ved valget kan dermed styrke de lovgivere, der prioriterer effektiv handling både i Europa og på globalt plan. Til Europa-Parlamentsvalget den 9.  juni skal der vælges 720 medlemmer, hvoraf 15 vælges i Danmark. Klima og miljø rangerer højest på den politiske dagsorden blandt danske vælgere1, men det er ikke tilfældet i de øvrige medlemslande. Derfor er det vigtigt, at det næste hold af danske parlamentarikere får et klart grønt mandat fra vælgerne, som de kan bruge til at fremme klimahandling i Europa-Parlamentet. 

 

5.        Hvordan finder jeg ud af hvad jeg skal stemme? 

 

Heldigvis kræver det ikke dybdegående kendskab til institutionerne for at stemme til Europa-Parlamentsvalget. For at finde ud af, hvad du skal stemme, kan du undersøge de politiske partiers holdninger samt kandidaternes synspunkter på emner som vedvarende energi, landbrug og bevarelse af biodiversitet. Her kan du med fordel også tage afsæt i dine præferencer ift. national politik, f.eks. det, du ville stemme til et Folketingsvalg.

 

Og ligesom til andre valg findes der en række kandidattest (se f.eks. Altinget, udarbejdet i samarbejde i DR). Endelig kan du deltage i lokale arrangementer og eventuelt stille spørgsmål til kandidaterne. Og så kan du komme med til GRO SELVs valgfester, når du og dine venner har været nede og sætte jeres grønne kryds.

bottom of page