top of page

Dyrk din egen mikro og megagrønt

Opdateret: 1. feb. 2022


Følg videoguiden her: Se gartnerne Malou og Marcus guide dig til en perfekt forspiring, da afholdte en live spiringsworkshop fra Grantoftegaard


Du skal bruge

  • 1 l. så- og priklejord

  • Mikrogrønt-frø som fx ærter og radiser

  • Megagrønt frø til udplantning som fx palmekål og hestebønner

  • Potter til at så frøene i - fx brugte ægge-, tomat- og svampebakker samt toiletruller eller avispapir, der foldes til potter.

Mikrogrønt - sådan gør du

  1. Ærtefrøene lægges i blød natten over i rigeligt vand

  2. Så-jord fordeles i din beholder, så der er ca. 1-2cm op til kanten. Jorden trykkes blidt ned i beholderen og vandes så den er fugtig – ikke drivvåd. Stik en finger ned og mærk om jorden er fugtig helt ned til bunden.

  3. Frøene drænes, skylles med rent vand og fordeles i din beholder, ovenpå jorden. De må gerne ligge tæt og fylde det meste af jordens overflade.

  4. De første 3-4 dage, skal frøene ligge i pres. Dvs. du skal finde noget tungt der passer i størrelsen til din beholder og lægge ovenpå frøene, så de alle bliver presset ned mod jorden. Dette er bl.a. for at sikre, at de spirer samtidig.

  5. På 2. dagen skal du løfte presset og vande frøene, gerne med en forstøver, så de ikke tørrer ud.

  6. Når du kan se at de fleste spirer er kommet ud af frøene, kan du fjerne presset. Dette tager normalt 3-4 dage.

  7. Stil frøspirerne i en lys vindueskarm og vand herefter hver dag. Frøene og jorden skal gerne forblive fugtige. Hvis du vander med en vandkande, skal du være forsigtigt med ikke at overvande.


Efter ca. 10-14 dage vil dine ærteskud være klar til høst og du kan klippe eller skære dem af 2 cm over frøet.


Du kan forsætte med at vande efter du har høstet og der vil dannes sideskud som kan høstes igen en uges tid efter.


 

Megagrønt - sådan gør du



  1. Indsaml dine brugte plastbakker fra tomater, svampe, kød m.m. - de fungerer glimrende som underskåle. Indsaml også dine brugte køkkenrulle-paprør, toiletpapirsruller, avispapir, som kan foldes til potter, metaldåser (husk at lave huller i bunden) og brug dem som forspiringspotter.

  2. Toiletrullerne passer perfekt i størrelsen og kan senere plantes med ud, da pappet hurtigt formulder i jorden.

  3. Brug spagnumfri så- og priklejord til forspiring. Almindelig pottemuld indeholder alt for meget gødning, og ’svitser’ rødderne på de små spirer.

  4. Fyld dine potter op med jord, og plant et frø i hver potte. Dæk frøet med et jordlag, der svarer til frøets størrelse. Dvs store frø som bønner og ærter skal dækkes med ca. 0,5-1 cm jord, mens de små frø bare skal have en lille smule jord drysset over sig. Tryk frøet ned i jorden, så der er god jordkontakt.

  5. Vand jorden, placer den et lyst og varmt sted (jo mere lys jo bedre) og hold jorden konstant fugtig, men aldrig sjaskvåd. Man kan evt sætte en klar plastbakke, en klar plastikpose eller madfilm hen over potterne for at holde på fugten, som så fjernes når spirerne når toppen af filmen/låget, men det behøves ikke.

Efterhånden som spirerne vokser, og får flere blade, potter man dem over i større potter eller ud i nyttehaven. Husk dog at planter altid skal hærdes til sol og vind, ved at man over nogle dage tager planterne ud nogle timer, og så ind om natten, indtil de er ’tough’ nok til at blive plantet ud.



Comments


bottom of page