Hyldetræerne bugner lige nu med duftende hyldeskærme og der skyder lækre danske asparges op af jorden. Hyldeblomst og asparges går virkelig godt hånd i hånd og derfor giver vi dig her en lækker sommer-opskrift på hyldeblomstsyltede asparges.
For at lave hyldeblomstsylt skal man bruge hyldeblomstsaft - følg vores guide til at lave lækker hyldeblomstsaft her. Når du har lavet hyldeblomstsaft er det meget nemt at lave hyldeblomstsyltede asparges.
Du skal bruge:
2 dl hyldeblomstsaft
2 dl eddike
Evt. peberkorn, laurbærblade, diverse krydderurter i sæson
500 gram asparges
Fremgangsmåde:
Lav din syltelage ved at koge lige dele hyldeblomstsaft og eddike op. Tilføj evt. Peberkort, laurbærblade og/eller diverse krydderurter i sæson for at tilføje ekstra smag til din syltelage
Du kan både sylte hele asparges eller skære dem i tynde strimler alt efter hvilken tekstur du ønsker dine syltede asparges skal have
Kom asparges og hyldesyltelagen på glas og nyd lækre smagfulde asparges
Du kan spise hyldeblomstsyltede asparges som tilbehør til diverse retter, i salater eller bare som de er. På billedet er de f.eks. brugt som topping på en pastaret vendt i sanket pesto
Comentários