top of page

Gochujang/Butternut dip

Koreansk inspireret dip, som er udviklet af @amalieogflorasmiddage, der serverede dippen til MAINDREAM 2022 i Aarhus, som en del af en fire retters menu.


Du skal bruge (4 personer)

  • 1/2 butternut squash

  • 30 g gochujang (købes i asiatiske supermarkeder)

  • 30 ml risvineddike

  • 15 ml soya

  • 16 g ingefær

  • 20 g hvid sesam

  • 20 g sort sesam

  • 1 hvidløg

  • 1/4 citron

  • Salt og peber

  • Neutral olie (raps- eller solsikkeolie)

  • sesam til pynt

Disclaimer: Opskriften er omregnet fra 75 til 4 personer, og dermed passer mængderne måske ikke helt. Så smag dig frem :)


Sådan gør du:

Halver butternutsquash og put på en bageplade beklædt med bagepapir og krydr med salt og

neutral olie. Bag i ovnen på 200 grader til kødet er mørt, omkring 30-40 min.


Rist hvid og sort sesam til de begynder at poppe. Tilføj sesamfrøene i en foodprocessor eller morter og mix dem indtil teksturen er som vådt sand. Langsomt tilføjes vand og fortsættes indtil en pasta har formet sig.

Tilføj hvidløg, citron og salt. Smag til og justér smagen med citron, hvidløg, salt hvis der

mangler.


I en ny foodprocesser skål tilføjes den bagte squash, gochujang, risvineddike, soya sauce og ingefær. Kør det indtil alt er fuldt kombineret (hvis konsistensen på det her

tidspunkt er for våd, tilføjes en halv dl brødkrummer).


Smag til og anret squashdippen på et fladt fad med den kinesiske sesampasta og ristede sesamfrø på toppen. Server med surdejsbrød og grøntsagsstænger.

Commenti


bottom of page