top of page

Kombucha

Kombucha er en fermenteret sød te og en sund og læskende drik, der indeholder vitaminer, aminosyrer og bakteriekulturer, som alle styrker tarmen og de metaboliske processer i kroppen. Følg nedenstående fremgangsmåde og efter 7 - 14 dage, har du en færdiglavet kombucha. NB: Din beholder må gerne være 3 liter eller større og med en stor åbning, som du kan opbevare SCOBY eller te i, mens det fermenterer. Hvis din beholder har en tap for neden, så sørg for, at den ikke er af metal.


Du skal bruge:

  • En SCOBY*

  • Startervæske fra SCOBY'en

  • Sukker (raffineret hvidt sukker er bedst)

  • Te (sort, grøn eller urte - sort virker bedst. Der må ikke være tilsat smag eller aroma)

  • En stor beholder af glas,porcelæn eller ler (ikke metal)

  • Et klæde/viskestykke til at dække beholderens åbning

  • En elastik, som kan holde klædet/viskestykket på plads

  • Flasker med låg/prop til opbevaring af den færdige kombucha


Sådan gør du

📷

1.

Rens dit udstyr: Vær omhyggelig med at rense alt, der kommer i kontakt med din *SCOBY og den færdige kombucha: gryder, skeer, flasker, hænder osv. Hvis du renser med sæbe, så skyl godt efter for at fjerne sæberester. Du kan også vaske med varmt vand og eddike. Det skal være rent, ikke sterilt – atamon, antibakteriel sæbe osv. kan dræbe de gavnlige bakterier i din SCOBY.

*SCOBY står for Symbiotic Colony Of Bacteria and Yeast og er en flad, gummiagtig 'pandekage/skive'. Når den lægges i kold sort te med sukker, danner den kombucha: en syrlig, lidt sød, brusende drik, som siges at indeholde gavnlige syrer og bakterier. Få den af en du kender, som brygger kombucha, eller søg efter den på nettet.


2.

Hæld den ønskede mængde vand i gryden og opløs 70 g sukker i vandet, mens det varmes op.


3.

Når vandet koger fjernes gryden fra komfuret og teen tilsættes – løst eller i et tefilter/teæg.


4.

Lad teen trække i 15 min og si den/tag teposen op.


5.

Lad teen køle ned til stuetemperatur – det kan tage nogle timer. SCOBY må ikke komme i teen, før den er kold nok.


6.

Fyld teen i den store beholder.


7.

Tilsæt cirka 10% startervæske fra din SCOBY og læg SCOBY ned i teen i beholderen.


8.

Læg klæde/viskestykke over beholderen og sæt elastik omkring.


9.

Sæt blandingen på en rolig og lun plads. Her skal den stå og fermentere i 7-14 dage.

10.

Om placeringen: Din SCOBY vil gerne have luft. Stil derfor ikke beholderen i et skab eller tæt på komfuret eller ting, der lugter stærkt. Den behøver ikke lys, og direkte sollys er skadeligt. Et mørkt hjørne i køkkenet er perfekt, hvorimod en vindueskarm ikke kan anbefales.

Comments


bottom of page