Denne plantefarveguide er lavet til farvning af bomuld med løgskaller.
Til MAINDREAM ‘21 afholdt Rosa Lützen plantefarvningsworkshop, hvor der blev farvet overskudsduge fra De forenede dampvaskerier med løgskaller fra plejehjemmet Sølyst. Lav din egen farvesuppedas derhjemme - bare gem løgskaller og opfrisk dine egne tekstiler, ved at følge denne guide.
Da denne plantefarveguide er lavet til cellulosefibre (bomuld), anbefales det, at du læser yderligere op på farveprocesser, hvis du farver andre fibre og med andre farvekilder end løgskaller. Til sidst i guiden kan du finde ekstra information og henvisninger.
Det skal du bruge:
En gryde af rustfri stål, støbejern eller med emalje (Må ikke indeholde aluminium, da det kan påvirke resultatet). Gryden må ikke bruges til madlavning efter.
Grydeske
Gummihandsker
Termometer
Vægt
Løgskaller
Vand
Alun
Soda
Plastikbalje
Beholdere i plastik/rustfrit stål
Sådan gør du:
Gør tekstilerne klar til farve:
For at bindingen af farvestofferne fungerer bedst, bejdser man tekstiler inden farveprocessen. Dette kan gøres på forskellige måder, alt efter hvilken type fibre man arbejder med - men man kan kun indfarve naturlige fibre med plantefarvning. Uld og silke (proteinfibre) er lettere at indfarve end bomuld og hør (cellulosefibre). Derfor bejdser man også fibrene forskelligt.
Sådan bejdser du:
Step 1: Rens tekstilet
Inden bejdsning og indfarvning er det vigtigt at rense tekstilet. Det gør man enten i en vaskemaskine (skylleprogram 60 grader) eller i en gryde med vand og en dråbe opvaskemiddel. Husk at vaske alt sæben ud igen.
Step 2: Alun bejdsning
Man kan bejdse på flere måder, denne er én af dem. Til denne type bejdsning skal du bruge en blanding af Alun og Soda, som opløses i vand inden bomuldstekstilet kommes i vandet.
Du skal bruge 12% Alun (aluminiumkaliumsulfat) af det tørre tekstils vægt og 1,5% Soda (Natriumcarbonat) af det tørre tekstils vægt.
Opløs alun og soda i hver sin beholder (af plastik eller rustfrit stål) med kogende vand, nok til at kunne opløse det fuldstændigt.
Lad opløsningerne køle af.
Bland de to blandinger sammen imens du rører i vandet. De to reagerer med hinanden og der vil derfor komme bobler. Tilføj ekstra vand på 40-50 grader. Tilsæt nok vand til at tekstilet kan blive helt udblødt.
Put tekstilet ned i beholderen og rør rundt.
Lad tekstilet ligge i badet i 1-2 timer (gerne længere) og rør i det en gang imellem. Man skal ikke opvarme det igen.
Vask tekstilet efterfølgende for at fjerne overskydende bejdse. Tekstilet kan indfarves med det samme eller man kan tørre det, lade det ligge og derefter farve det.
Processen kan også gøres kold, men skal så stå i flere dage. Faktisk bliver resultatet bedre hvis man lader tekstilet ligge i blandingen i et par dage.
Nu skal du farve!
Step 3: Indfarvning med løgskaller
Du skal bruge: Bejdset stof og løgskaller (50-200% af det tørre tekstils vægt alt efter hvor intens en farve man ønsker). Hvis man ønsker en svagere farve, kan det være en fordel at farve det i samme farvebad flere gange, da farven derved bliver svagere og svagere. Det er en fordel at bruge handsker til farvning.
Sådan gør du:
Opvarm løgskallerne i en gryde med vand (halv løgskaller/halv vand) til minimum 90 grader, det må gerne komme helt op og koge.
Lad det stå og trække i nogle timer - gerne over natten.
Si løgskallerne fra.
Bland ekstraktet fra løgskallerne med vand - så meget som der kan være i gryden. Der skal være nok vand til at tekstilet kan flyde frit rundt.
Put tekstilet i vandet, når blandingen er omkring 35 grader.
Opvarm langsomt blandingen til 80 grader minimum over en time.
Hvis den ønskede farve opnås inden der er gået en time, kan tekstilet flyttes til en gryde med rent vand med ca. samme temperatur som farvebadet og lad det nå op på 80 grader der.
Lad tekstilet stå indtil vandet er kølet ned, hvis du har tid. Det giver et endnu bedre resultat. Ellers tag tekstilet op og skyl det i vand med en dråbe opvaskesæbe og rens alt overskydende farve ud.
Vask tekstilet seperat første gang du vasker det, for at være sikker på, at der ikke er mere restfarve i.
Der kan være mere farve i farvebadet og du kan derfor med fordel farve flere gange i samme bad og opnå smukke graduerede farver.
Om plantefarvning:
Ordet plantefarvning er egentlig lidt misvisende, da man også kan bruge farve fra andre naturlige kilder, som eksempelvis insekter - såsom cochenille eller rustent metal. Nogle fungerer bedre end andre. Der er mange måder at gøre det på og mange faktorer som kan spiller ind og som kan påvirke resultatet. Man vurderer generelt farver ud fra farveintensiteten og hvor godt farven holder med tiden (lysægthed). Farveprocessen fungerer ved, at farvestoffet bliver udkogt af plantematerialet og derved flyder farvestofferne frit rundt i vandet. Når tekstiler bliver opblødt i vandet, bliver de fritflydende farvestoffer bundet til tekstilet.
Nogle planter indeholder stoffer, som gør at farven kan binde, uden at stoffet er bejdset først og andre farver (fx. indigo og vajd) kræver en anden proces, for at kunne binde til stoffet. (For mere information, se henvisninger)
Nice to know:
Taninn er garvesyre. Følelsen af garvesyre er at det gør huden/munden tør. Man kan lave en taninn bejdsning inden en alun bejdsning og dermed få farven til at binde bedre. Det gør man f.eks. med galæbler.
Alun er en metalsalt, går under navnet - aluminium salt - potassium aluminium sulfat dodecahydrate
Hvis en plante hedder Tinctora på latin, betyder det at den var været brugt til plantefarvning.
Eksempler på farver:
Blå: Indigo og vajd
Rød: Cochinille (lus), lac (bille), kraprod, avocado
Gul: Vau/reseda, regnfan, birk, løgskaller
Brun: Valnøddeskræller
Find mere information:
Bog: ‘’The Art and Science of Natural Dyes’’ af Catharine Ellis og Joy Boutrup
Comments