top of page

Tang- og linsechips m. Pico de Gallo

De lækreste snacks som alle snakkede om på ALIVE Festival 2023 lavet af stjernekokken Anna Yttesen.


Klimaaftryk: 1,56 CO2e


Du skal bruge


Chips

200 g grønne linser

200 g belugalinser

1 dl hvedemel

1 dl rugmel

1 dl olie

1 dl udblødt sukkertang

1 spsk ristede sesamfrø

1 tsk salt

1 tsk bagepulver


Pico de Gallo

100 g løg

100 g frisk blæretang

1 bundt koriander

2 lime

2-3 grønne chilier

1-2 fed hvidløg

1 tsk ahornsirup

salt og peber


Sådan gør du


Chips

Kog linser møre og lav til en grov pure.

Hak den ristede sesam i en foodprocessor og gør det samme med tangen.

Bland sammen med de resterende ingredienser til en jævn masse.

Fordel jævnt ud over et bagepapir og bag ved 170 grader i ca 20 min eller til chipsene er lige ved at være klare. Åbn ovnen et par gange undervejs for at lade damp undslippe.

Lad det køle af på en rist.


Pico de Gallo

Hak løg og tang i lige store stykker.

Mariner i en mix af limesaft og revet limeskal, hakket koriander, hvidløg og chili.

Smag til med salt, peber og ahornsirup.



コメント


bottom of page