top of page

Blomsterlanterne af gamle tebreve





Lav disse smukke lyslanterner og spred lys i mørket med spor af sommerens blomster, forårets første vintergækker eller efterårets blade. 

Gå gerne i gang med at presse de fine blomster når du finder dem. De kan sagtens ligge længe, og så er du klar, når du får lyst til at lave en fin lanterne. 








Det skal du bruge: 

  • Tørrede blomster og/eller blade (pres dem i tykke bøger - efter et par uger er de klar til brug)  

  • Gamle tebreve (Vi anbefaler de store tefiltre til løs te, da de er større og nemmere at arbejde med, men almindelige teposer kan også bruges) 

  • Silikonemåtte/bagemåtte 

  • Skolelim (skal blandes med vand) 

  • Pensel 

  • Træpinde 

  • Limpistol 

  • Stearinlys 



Fremgangsmåde: 

1. Pluk blomster/blade og pres dem i bøger. Efter et par uger er de klar til brug.


2. Når blomsterne er tørrede og klar til brug skal du lave dig en god kop te. Når teen har trukket, skal du rense teposen og sprætte den op, så du får ét helt stykke. Du skal bruge 4 rensede tebreve i alt til lanternen, så inviter evt. nogle venner til te<3 Alternativt kan du dyppe de ekstra tefiltre i din kop te, eller samle gamle tebreve over et par dage.


3. Når alle tebreve er rensede og klippet op, skal du folde tebrevene ud på en silikonemåtte/bagemåtte. Silikonemåtten sikrer, at tebrevene ikke klistrer fast til underlaget. 


4. Bland skolelim med lidt vand og pensle tebrevene med den tyndtflydende lim. 


5. Fordel de tørrede blomster og/eller blade på halvdelen af tefilteret og fold den anden del over, således at blomsterne er “indpakkede” i tefiltret.

 

6. Lad tefiltrene tørre - når limen størkner bliver tebrevene stive som tyndt papir. Klip herefter tebrevene til, så de har samme størrelse.


7. Tænd en limpistol og lim pindene på tebrevenes kanter, således at du kan samle stykkerne til en firkantet lanterne. 


8. Din blomsterlanterne er nu færdig! Tænd et stearinlys og placer det i midten af lanternen og lad det oplyse mørke aftener og dekorere smukke middagsborde 

1 commentaire


Jessica z
Jessica z
28 oct.

Hvis du vil finde spil med lav casino-fordel, bør du overveje blackjack og videopoker. Disse spil tilbyder ofte de bedste odds for spillere, især hvis man bruger de rigtige strategier. For eksempel kan casinoets fordel i blackjack reduceres til 0,5 %, hvis man følger en grundlæggende strategi. Det er også værd at prøve spil som baccarat og roulette (især den europæiske version), hvor casinoets fordel er lavere. På vores hjemmeside https://mostbets-denmark.com/ finder du oplysninger om nye spil og bonusser, der er tilgængelige på mostbets i Danmark, hvilket kan hjælpe dig med bedre at navigere i verden af hasardspil. Selvom der ikke er mulighed for at satse rigtige penge her, kan informationen om spil og turneringer være nyttig til at øge dine…

J'aime
bottom of page