Lav dine egne syltede mirabeller eller som vi kalder dem nordiske oliven. Tag på sanketur og pluk de grønne umodne mirabeller og følg denne opskrift, som tryller disse umodne mirabeller om til velsmagende, saltede blommer, der nærmer sig smagen af den klassiske oliven. Mums!
Du skal bruge:
1 sterilt glas
15-20 mirabeller, grønne og umodne
3 fed hvidløg
2 laurbærblade
1 tsk. oregano
1/2 tsk. timian
1/2 tsk fennikelfrø
LAGE:
2 dl eddike
1 dl vand
2 spsk. salt
Sådan gør du
1.
Kog lagen op, indtil saltet er opløst og tilsæt så resten af ingredienserne minus mirabellerne. Lad dem simre kortvarigt.
2.
Skyl dine nyplukkede mirabeller og placér dem i glasset. Hæld derefter den varme væske over, så det dækker helt.
3.
Sæt dem ind i et køkkenskab, og hav tålmodighed. Fermenteringen kan godt tage lidt tid, og lad der derfor gå omkring 7 mdr. inden du åbner låget. Men vi lover dig - det er ventetiden værd!