top of page

Vikingelampe

Vil du her i efteråretsmånederne skabe ekstra hygge? Så kan du lave disse vikingelamper, som kan stilles på altanen, i køkkenet, badeværelset eller hvor du nu lige har lyst til at bruge dem. I denne guide kan du lave vikingelamperne af affaldstræ, så find evt. træet hos din nabo eller hos din lokale forhandler. *Denne guide er beregnet til, at lave 3 vikinge lamper i alt.


Du skal bruge:

  • Rundstok 13mm længde: 390cm

  • 1 stk.Træplanke ca. 25mm tyk

  • 1,5m lang, 0,25m bred

  • 1 stk.Lagenlærred 1,5m bred 1m lang, 1 stk.

  • Søm ca. 30mm lang, 10 stk.

Sådan gør du


📷

1.

Sav bund og top: Først skal træplanken saves op, så du har en bund og en top til alle tre lamper dvs. 6 toppe/bunde i alt.

Brug kapsaven til at skære: Lille - 2 stk. á 24 X 24cm Mellem - 2 stk. á 20 X 20cm Stor - 2 stk. á 15 X 15 cm

📷


2.

Bor huller: Når toppen og bunden er lavet, skal du bore huller, hvor rundstokkene kan komme igennem. Det gør du med et træbor på 13mm. Hullerne bliver som regel flottest på den side, du starter på, så sørg for at den “pæne” side vender op af.

Brug boremaskinen til at bore: 4 huller i toppen - 2,5 cm fra kanten 4 huller i bunden - 2,5cm fra kanten

📷


3.

Bor stort hul: For at lyset kan komme af med varmen, og ikke sætter ild til lampen, er det super vigtigt at lave et stort hul i toppen af lampen. Det kan man gøre med et kopbor eller en stiksav - det er dog nemmere, at lave et rundt hul med et kopbor. Kopboret laver det flotteste hul på bagsiden, så sørg for at vende den flotte side på toppladen nedad, når du skal bruge kopboret. Brug kopboret til at bore et hul i midten af toppladen.

OBS. Puds evt. pladerne med sandpapir inden næste trin.

📷


4.

Sav rundstokke: Rundstokkene, der skal igennem hjørnehullerne, saves over i de rigtige længder med en sav. Det er meget lige til.

Brug en sav til at save: Stor - 4 stk. á 35cm Mellem - 4 stk. á 30cm Lille - 4 stk. á 25cm

📷


5.

Hamre søm: Nu skal grundstrukturen sættes sammen, og det gør man med hammer og søm. Alt afhængig af hvilken type træ din top og bund er lavet af, kan det være svært eller nemt at banke sømmene i. En god huskeregel er, at træ er opbygget af 2 slags lag - det lyse lag i årerne er sommerhalvåret, og det mørke lag i årerne er vinterhalvåret. Om vinteren beskytter træet sig selv, og derfor er det mørke lag meget hårdere end det lyse. Forsøg derfor at hamre søm i de lyse lag.

Brug hammeren til at hamre: 4 søm i toppen ind i rundstokken 4 søm i bunden ind i rundstokken OBS. Rundstokke skal være 1,5cm over toppen og 1,5cm under bunden.

📷


6.

Klippe tekstil: Så er træarbejdet færdigt, og du skal igang med tekstilet. Her skal der igen gang i målebåndet/tommestokken. Hvis du har købt lagenlærred, kan du meget nemt rive tekstilet over, og du behøver ikke at klippe det.

Brug saksen til at klippe: Stor - 1 stk. á 28cm X 100cm Mellem - 1 stk. á 23cm X 80 Lille - 1 stk. á 18cm X 60


7.

Stryge tekstil: For at tekstilet ser flot ud i enderne, kan du enten stryge eller sy kanterne ind på bagsiden - så får lamperne en fin lige kant hele vejen rundt.

Brug strygejern til at stryge: Ca. 1,5cm kanter ind på bagsiden, på alle 3 stykker tekstil.

OBS: Hvor meget der skal bukkes om, afhænger af hvor langt der er mellem din top og bund.

📷


8.

Sætte stof fast: Nu skal tekstilet sættes fast på træstrukturen. Det gør du ved at sno enden af tekstilet rundt om en af de fire rundstokke, og derefter hamre tre søm igennem tekstilet og ind i rundstokken. Sømmene behøver ikke komme helt igennem rundstokken - man kan banke dem flade, når de er ca. halvejs igennem. Så trækker man tekstilet rundt om alle fire rundstokke, og banker fire søm fast ved afslutningen. Igen kan man banke sømmene flade, så de ikke skal hele vejen igennem rundstokken.

Brug hammeren til at hamre: 3 søm i starten ind i rundtokken 4 søm ved afslutningen ind i rundstokken


9.

Sæt lys i lampen: Voila! Så er dine vikingelamper færdige, og du kan sætte lys i dem og nyde lyset i mørket.

OBS: Det kan være en god ide, at sætte en lille tallerken eller underkop i bunden, så der ikke løber stearinlys ud.

Comments


bottom of page