Hvis du har prøvet at bruge en juicer, så kender du måske også til den ærgerlige følelses af, at skulle smide alle de gode rester væk, der er tilbage efter den læskende flydende vitaminbombe er tryllet frem. Frygt ej! Pulpen fra frugt og grønt kan nemt trylles om til lækkerier, såsom grøntsagsdeller, tilsættes i vaffeldej, eller eksempelvis som her: lækre æbleboller som GRO SELV'eren Amalie, der også er en del af Sæsonmad har udviklet i samarbejde med os til workshoppen Længe leve råvarerne! Tryk på linket og gense hele workshoppen!
Det skal du bruge:
15 g gær
3 dl lunkent vand
1 dl creme fraiche
1 spsk honning
1 dl solsikkekerner
100 g æblepulp (fra hjemmepresset juice)
15 g tørrede tranebær
200 g hvedemel
100 g fuldkornshvedemel
50 g havregryn
Sådan gør du:
🔸 Gæren opløses i det lunkne vand
🔸 Tilsæt creme fraiche, honning, solsikkekerner og æblepulp og rør rundt
🔸 Nu tilsættes melet (alm + fuldkorns hvedemel) lidt efter lidt sammen med havregrynene. Dejens konsisten er meget 'moist' og minder mest af alt om en tyk grød (lækkert!)
🔸 Hak de tørrede tranebær og blandt dem i dejen
🔸 Dejen sættes i køleskabet til næste dag. Det er vigtigt at der er et låg eller andet over dejen, så fugten bliver holdt inde i dejen.
Næste dag:
🔸 Ovnen opvarmes til 225 grader varmluft
🔸 Dejen fordeles til 9 boller på bagepladen med hjælp af to skeer
🔸 Bages i ca 15 minutter
🔸 Lad bollerne køle af.
Velbekomme! Opskriften kan laves i mange variationer, prøv eksempelvis med rødbede, spinat, gulerod eller andet pulp fra juiceren. Så udnytter du råvareren som helhed og får meget mere ud af den både næringsmæssigt og pengemæssigt. Win-win! Du kan også prøve kræfter med en æblesirup til eks. drinks eller dressinger, mums!
Comments