Bygotto med svampe og spinat

Denne opskrift er udviklet, så den er nem at lave over bål eller på et trangiasæt, og er derfor perfekt til en varm frokost på skovturen. Menuen er ikke bare genial som ude-mad, den er også god mod klimaet og udleder kun 0,22 kg CO2e pr. person - opskriften er lavet til fem personer.


Ingredienser

25 g. plantebaseret smør

2 stk. løg, hakket

3 fed hvidløg, hakket

500 g svampe, hakket

500 g perlebyg

1-1,5 l. grøntsagsbouillon

20 g gærflager

100 g spinat

Lidt æbleeddike

Salt og peber


Sådan gør du

Steg svampe, løg og hvidløg med lidt olie i en gryde. Tilsæt smør og perlebyg, og lad det stege med i 1-2 minutter. Rør ofte i gryden, da det kan være svært at kontrollere varmen over trangia og bål.


Tilsæt derefter bouillonen og lidt af vandet, og lad det simre under låg. Husk at røre i det undervejs, og tilsæt løbende mere vand, når det har kogt ind.


Når retten har fået en cremet konsistens og perlebyggen er blød med let bid, kan du tilsætte spinat og gærflagerne. Gem evt. lidt gærflager til at drysse på toppen til sidst. Smag til med salt, peber og lidt eddike. Server med lynsyltet rødløg.

Voila!


TIPS: Gør retten ekstra vild ved at tilsætte nogle sankede urter - se find inspiration i vores forskellige sankeguides:

Klima og kostråd

Opskriften er lavet med henblik på fødevarestyrelsens nye klima-kostråd, og måltidets CO2e aftryk er udregnet ved hjælp af CONCITO’s nye klimadatabase, der gør det super nemt og overskueligt at få mere klimavenlige madvaner. Tjek den ud her